main

LivsstilBørnBolig

Tegnetalent deler ud af sine gaver

17. september 2015 — by Mia Lundholm

paint6
paint9
Portræt

For et ganske symbolsk beløb kan du investere i en gave der glæder modtageren for livet.

PORTRÆT: Siden Lise var lille har hun malet og tegnet med stor glæde. Som ganske ung begyndte hun at glæde andre ved at dele ud af sine tegnegaver. Nu er hun mor og hendes portrætter gengiver med stor ægthed den lykkefølelse som glade børn skaber.

Jeg er den lykkelige ejer af tre smukke værker fra hendes hånd, som resten af mine dage vil pryde væggene i mit hjem.

Mit første værk er en sød tegning af en lille fe med vinger i bevægelse, der betragter mig med sine store bedårende øjne. Lise tegner mest på bestilling, men hun kunne sagtens sælge mange flere af sine egne kreationer, hvis hun ville.

Mit andet værk er en tegning af mine børn, der er fanget ud fra fotografier, som Lise har malet ud fra, og hun har formået at genskabe alle detaljer – også glimtet i deres øjne.

Mit tredje – og absolut ikke sidste værk – er et skønt maleri, et børneportræt med stort smil, som matcher de nøje udvalgte farver i min stue. I øvrigt en sej detalje at få ’skræddersyet’ et maleri til at matche gardinerne eller puderne i sofaen!

Maleriet fik jeg i gave, uden at jeg havde mistanke om hvad min lillebror og hans kone havde sat i værk. Det er den mest personlige ting, den dejligste – mest holdbare – gave jeg har fået til dato.

Tak til Lise fordi du deler dit talent!

Se Lises hjemmeside her!

LivsstilOplevelserBørn

Postkort fra Jägermo

9. maj 2015 — by Mia Lundholm

Jagermo 9
Jagermo 10
Jagermo 8
Jagermo 7
Jagermo 6
Jagermo 5
Jagermo 4
Jagermo 3
Jagermo 2
Jagermo 1

11 timers kørsel fra København ligger Pension Jägermo. Det perfekte stop på vej sydpå!

SYDPÅ: Der skulle gå 22 år med kørekort og 13 år som mor før jeg turde begive mig ud på de tyske motorveje med manden som primær chauffør og tre unger på bagsædet. Og det er til trods for at mine bedste ferieminder stammer fra køreturene sydpå. Ture hvor mine forældre – sikkert ikke uden frygt – sneg sig afsted i indersporet på Kässelbakkerne med mig, mine to mindre søskende, en stak Anders And, et Donkey Kong bip-bip spil og bagagerummet på vores lille Mazda 323 proppet med villatelt, luftmadrasser, hovedpuder og en måneds forbrug af makrel i tomat – fantastiske ferier.

Faktum er at man aldrig kender dagen, før den er omme, så hvorfor bekymre sig på forhånd? Alligevel bruger de fleste af os rigtig mange kræfter på at overveje og spekulere. Drømmer du om en tur sydpå i egen bil – så KAST DIG UD I DET – du får en oplevelse for livet!

Overnatning i München
Nu er der jo naturligvis forskel på hvor i landet vi kommer fra, men vores ture tager afsæt i Værløse lidt nord for København. Hvis man triller hjemmefra ved 5 tiden, kan man nå en færge ved 7 – 7.30 tiden og være i München ved aftensmadstid. Det er et dejligt langt sejt træk, med ca. 11 timers bilkørsel + færgen, som får jer godt derned af, så køredag nr. 2 bliver helt overskuelig. En tur de fleste magter, tør jeg godt love.

Ungerne tager sig en god lur på vej til færgen (i vores tilfælde Rødby-Puttgarden), så er der morgenmad ombord, frisk luft og stræk benene. Bagefter tid til en god film, måske en lur mere, spil på iPad eller Nintendo og så er det pludselig frokosttid. Efter frokost måske en Jumbobog, en god roman, en stak blade, malebog – HUSK at gå ud og strække benene og tisse af, når der skal tankes benzin. Før I ved af det er I næsten igennem Tyskland.

Dengang jeg var barn… Overnattede vi ikke på turen t/r Italien, det var der vist ikke råd til. Min far, som var eneste chauffør tog sig en lur på et liggeunderlag på jorden på en rasteplads ved siden af bilen, og vi andre, tja, vi sov jo det meste af vejen derned alligevel, så vi holdt øje mens han sov. Men min far er mere sej end de fleste… Såååå jeg vil nok anbefale at sætte af i budgettet til en overnatning, for alles skyld.

Pension Jägermo
Der findes jo mange dejlige overnatningsmuligheder, men 5-10 minutters kørsel væk fra motorvejen ved München ligger det skønne, rene, pæne, servicemindede Pension Jägermo, genial overnatning til en rimelig penge og med god morgenmad, ja tak!

Overfor Jägermo ligger en hyggelig autentisk restaurant med en anstændig størrelse og bestemt anbefalelsesværdig Wienerschnitzel på menukortet. Og en VELVOKSEN kold øl fra fad! Sådan en har chaufføren fortjent – og godnat!

Landskabet forandrer sig
Næste morgen er I på farten igen efter en skøn morgenmad og rammer Italien ved frokosttid. Et godt tip – få lige ungerne til at slukke for underholdningen og tænde for kameraet i iPaden, når jorden begynder at rejse sig i de mest vidunderlige bjerglandskaber omkring jer. I kan måske udskrive en lille konkurrence om, hvem der kan tage det mest imponerende billede af et af de majestætiske bjerge lige udenfor vinduerne. Bjergbilledet i serien herover er taget ud af bilruden med en iPhone i fuld fart på motorvejen.

TEKNISK BONUS INFO
– Vi begav os afsted i vores 13 år gamle Opel Zafira, med et ny-tegnet Falck abonnement i ryggen.
– Stor fordel med 7 sæder, så ungerne kunne brede sig.
– Husk de fornødne vej-tilladelser som købes online inden afrejse. Tjek det ud på FDM’s hjemmeside.

LivsstilBørnØkonomi

Klippetip nr. 2 – maskinklip

2. maj 2015 — by Mia Lundholm

Klip 4
Klip 5

Kast dig ud i at klippe med maskine. Køb en god en! Ikke den billige – den hiver i håret!

TIPS: Når først du én gang har haft en god klippe-oplevelse, er det svært at forstå, hvorfor du ikke kastede dig ud i at klippe hår for lang tid siden. Naturligvis kan en god hjemme-klip langt fra sammenlignes med en uddannet frisørs tryllerier, når der skal klippes etager, volumen, effekt og jeg skal komme efter dig. Men drejer det sig om en lille tilretning eller at få klippet spidser, så kan du sagtens selv.

Næste skridt er den korte sommervenlige klip med maskinen. Her skal modellen være forberedt på at blive sommer-klar.

Tip nr. 2
Investér i en god maskine! Det nytter ikke at købe de billige, især ikke hvis du skal klippe børn. Ofte oplever man at de hænger fast og hiver i håret, før de skærer eller klipper. Det gør ondt! Jeg startede med at teste en billig maskine på min søn, og i et helt år efter første forsøg, hvor maskinen rev ham i håret op til flere gange, skulle han ikke klippes. Nej tak!

Ofrer du ca. 1.200 – 1.500 kr. har du en rigtig god maskine, og beløbet er tjent hurtigt hjem, selv om det kan virke som lidt af en udskrivning på én gang.

Når du klipper, så husk at variere længden på afstandsstykkerne på maskinen, for hvis du klipper håret i samme længde over hele hovedet, ser resultatet hurtigt meget hjemme-gjort ud. Start med en 15 mm (klip evt. toppen med saks, hvis der skal være lidt længde på) – bevæg dig herefter nedefra og op mod toppen med din 15 mm afstandsstykke på. Skift herefter til 12 mm og bevæg dig igen nedefra nakken og op, men knap så langt denne gang. Skift afstandsstykke igen – denne gang til 9 mm og start igen nedefra og bevæg dig op, men kun nakken denne gang + lige over ørene, og til slut 6 mm nederst i nakken. Sørg for at trække nogle usynlige, naturlige lige streger for hvortil du vil klippe med de forskellige afstandsstykker på maskinen. Til sidst kan du fjerne afstandsstykket på maskinen og lave en pæn lige kant i den naturlige hårgrænse.

Se det var jo slet ikke så svært! Og hey, er resultatet en skuffelse, så vokser håret jo heldigvis ud igen, kan du ikke vente så længe, så mon ikke frisøren kan redde resultatet. Hvis du går til frisøren, så lur lige teknikkerne af. Så kan det jo være du har heldet med dig næste gang.

LivsstilBørn

“I er livets salt”

2. maj 2015 — by Mia Lundholm

Julie Livets salt
Livets salt kar

Konfirmationen er en ganske særlig dag, hvor de unge får andet end pengegaver…

“I er livets salt”, prædikede præsten i kirken til konfirmanderne, og forærede dem et smukt, lille, forgyldt saltkar, for at manifestere de højtragende ord i en symbolsk genstand.

Markedsføringsværdien er i øvrigt slet ikke dum, når præsten formår at komme hjem i stuerne med en gave, der så længe saltkaret formår at finde anvendelse, vil minde os der var til stede om, at der var noget særligt ved den der dag.

Den dag, i begyndelsen af et smukt ungt menneskes blomstrende teenage år, der var meningsfyldt nok til at vi alle samledes i en højtidelig handling.

En dag hvor mange religionsskeptikere alligevel i en eller anden form for respekt fandt vej til kirken.
Oplevelsen hvor alle sad stille og lyttede i længere tid end vi normalt ser hinanden i øjnene hen over aftensmaden.

Hvor er GUD?
Mange konfirmander har svært ved at forstå, hvad de skal bruge Gud og Jesus til i en hverdag, hvor selfies og facebook er det man sværger til. De springer alligevel med på Kristus-ekspressen og lader sig måske overbevise i et eller andet omfang, men det gælder nok for de fleste, at de først i tungtvejende modgang erfarer nødvendigheden i at kunne læne sig op af en kraft der er større end alt – og mindre kritisk end facebook.

De fleste husker naturligvis ikke præstens eksakte ord, men handlingen og hele dagens fokus på de smukke unge, har alligevel betydning senere i livet, når medgang giver os trang til at bekræfte både for Gud og hvermand eller modgang rammer – og det ikke længere er trøst nok at få likes på facebook.

LivsstilBørnØkonomi

Klippetip nr. 1 – Crea clip

28. april 2015 — by Mia Lundholm

Klip foer efter 2
Klip 1a tekst
Klip 3

Spar penge på frisør-besøg med klippe tip nr. 1

SMUK: Uha da, regningen løber op, når man gerne vil regelmæssigt til frisøren, for at se skarp ud. Er I to voksne og en børneflok, kan du lige så godt begynde at spare op til næste runde, så snart salon-døren er smækket bag dig.

Har du overvejet at spare lidt på den konto, uden endnu at have haft modet til at turde springe ud som hjemme-frisør, så får du her klippetip nr. 1, til at hjælpe dig med at komme i gang med hjemme-klip, med gode og billige resultater.

Tip nr. 1.
På nettet kan du finde denne smarte Crea clip, der gør det nemt at holde styr på det hel- og halvlange hår samt pandehåret, mens du klipper. En morsom detalje er at disse clips har indbygget vaterpas, som det handy stykke værktøj de er, så skulle det fejle med klipningen, har du da et vaterpas i huset fremover.

På en god dag er ‘Crea clip‘ nedsat fra 199 kr. til 139 kr. + fragt, og der er 2 stk. i en pakke.

BørnTøj & mode

Purple prinsesser

5. april 2015 — by Mia Lundholm

Kjole Girl Rebus Purple

SMAG: Yndlingskjolen er fra R.e.b.u.s. En let og glat allover printet kjole med elastik i livet. Slæb længde bagtil. Fås også i grå eller sølv som Jessica og Bella kalder den. De måtte bare eje den i purple begge to.

Måske kender du allerede de slidstærke og seje drengebukser fra JEFF, et dansk kvalitetsmærke, cool sporty tøj lidt amerikansk high school stil i de lækreste pang-farver.

R.e.b.u.s er lillesøster til JEFF. Det lille danske tøjmærke R.e.b.u.s har specialiseret sig i design og produktion af tøj til børn i alderen 3-10 år i en iøjnefaldende og moderne street wear stil. Tøjet er lige så slidstærkt som JEFF’s og tåler en hyppig vask uden at miste farve eller facon.

Læs mere om firmaet her.

LivsstilOplevelserBørnBolig

Påskeservietter med lange ører

5. april 2015 — by Mia Lundholm

Servietter paaske 2
Servietter paaske 1

Dæk op til påske med fine og sjove servietter som selv børnene kan være med til at lave.

DEKORATION:
Pynt påskebordet men en sjov og hyggelig kanin serviet.

Du folder ganske enkelt servietten på langs, lægger den sammen på midten, binder en ca. 10 cm lang snor omkring 5 cm fra midten, bøjer spidserne ud til hver side og tegner øjne. Så nem at selv børnene kan være med.

LivsstilOplevelserBørn

Og legen er i gang …

5. april 2015 — by Mia Lundholm

Stabelsten

SAMARBEJDE: I sommeren 2010 blev kyststrækningen ved Klint omdannet til et magisk univers med søjler af stabelsten. Tyske Udo Leis skabte magi på bare fire dage, da han stablede de første sten efter nepalesisk skik uden cement eller lim. Han håbede at andre ville blive inspirerede og gøre ham kunsten efter, og han kan være mere end stolt af sit initiativ.

Fem sæsoner senere er legen igang igen. De første kreative sjæle har allerede påbegyndt det fælles mesterværk, der inden sommeren er omme vil forme et unikt sceneri, som vil tiltrække fotografer, turister, børnefamilier og nysgerrige rejsende fra mange verdenshjørner.

Landskabet bliver gang på gang bliver lagt ned af Moder Natur og bygget op igen af os sjælesøgende, legesyge og stædige homosapiens.

Sammen skaber vi magien: Kom og vær med! Du finder stenstranden af stien lige nord for Klint Havn.

LivsstilBørnTøj & mode

Mød Mr. Rags

5. april 2015 — by Mia Lundholm

Rags
Rags 4
Rags 3

Jessica har 100 bamser, men hun må bare have én enkelt bamse til…

BAMSE: “Jeg kan ikke leve uden ham”, sagde Jessica om Mr. Rags, og så måtte han jo med os hjem.
Kludedukken, Mr. Rags, måler ca. 42 cm og sidder godt på eksempelvis en hylde. Han er i 100% bomuld jersey kvalitet, totalt krammesikker og kan vaskes ved 60 grader.

Mr. Rags er omdrejningspunktet for UTOFT KIDS GROUP’s seneste skud på stammen: Small Rags, der kan oversættes ‘små klude’, dansk designet børnetøj når det er bedst. Hipster afslappet totalt cool børnetøj, der fås i størrelse 62 – 104 cm / 3 mdr. – 4 år, til KÆMPE frustration for Jessica 7 år, der vildt gerne vil have en T-shirt med Mr. Rags.

Den første kollektion landede i butikkerne i begyndelsen af 2015.

UTOFT KIDS GROUP blev grundlagt i Danmark af Hans Utoft i 1965. Du kender måske allerede deres andre lækre tøjmærker: Fixoni, You Kids og En fants.