main

LivsstilOplevelserMad

Træd ud af komfortzonen

9. november 2015 — by Mia Lundholm

Wine Market 1 net
Wine Market 2 net
Wine Market 5 net
Wine Market 4 net
Wine Market 6 net
Wine Market 3 net

UDSTILLING: I weekenden var jeg på Wine Market 3.0 i Aarhus. Ikke med som besøgende men som UDSTILLER. De der kender mig, ved at jeg aldrig har været specielt glad for alkohol. Ikke sådan i protest, fanatisk modstander eller i den dur – det har bare aldrig rigtig smagt mig, og effekten bryder jeg mig ikke om. Jeg har heller aldrig været den der stod forrest, med en ’se mig’ attitude, tværtimod. Så hvordan pokker havner sådan en som mig som repræsentant for græsk vin bag standbord nummer #12 i Ridehuset i Aarhus?

Lang historie kort, jeg fik lov til at hjælpe en veninde som er vinimportør, mens jeg udforskede nye terretorirer.  Som journalist og fotograf har jeg kastet mig ud på nye græsmarker, eller i dette tilfælde vinmarker, og er gået i gang med at researche til en bog, der skal handle om vin.

Nu har jeg været i gang med research i et halvt års tid, så jeg var ikke helt blank. Selv om følelsen i maven lige før dørene blev åbnet nemt kan sidestilles med en eksamens situation, hvor man føler sig 100% uforberedt. Mine to besøg til Santorini i sommerferien med rundtur til vingårde, museum og fabrikanter, viste sig dog at være en rigtig god investering. Størstedelen af de godt 800 besøgende i Ridehuset, kiggede forbi vores flotte Oinofilia stand, for at smage på græsk vin. Det var HEKTISK!

Jeg gjorde meget ud af at skabe en god kontakt med alle personerne bag de fremstrakte glas. Og fik formidlet budskabet om de gyldne græske dråber ret fornuftigt, synes jeg selv. For langt størstedelen af vores gæster var besøget en positiv øjenåbner, da grækerne jo rent faktisk laver rigtig god vin. (Vidste du det?) Aarhus har fået en god håndfuld nye ambassadører for græsk vin efter weekendens oplevelse, og det er jeg stolt af, at have taget del i.

LivsstilOplevelser

Find dit stjernetegn på himlen

13. september 2015 — by Mia Lundholm

Stjernetegn 1
Stjernetegn 2
Stjernetegn 3

NYSGERRIG: Når stjernetæppet folder sig smukt ud på nattehimlen, er der en god chance for, at du står med nakken tilbage og ærgrer dig over, at du ikke ved hvad stjernerne hedder, og hvor dit stjernetegn er at skue derude i det fjerne.

Med en gratis app fra SkyView er det nemt og spændende at udpege alle de spændende elementer på himlen. Du behøver ikke vente på at det bliver mørkt, for din app fungerer også i dagtimerne, eller sågar indendørs, skulle du have lyst til at lægge nakken tilbage og blive klog på stjernerne, mens du ligger i sofaen.

LivsstilOplevelserBørn

Postkort fra Jägermo

9. maj 2015 — by Mia Lundholm

Jagermo 9
Jagermo 10
Jagermo 8
Jagermo 7
Jagermo 6
Jagermo 5
Jagermo 4
Jagermo 3
Jagermo 2
Jagermo 1

11 timers kørsel fra København ligger Pension Jägermo. Det perfekte stop på vej sydpå!

SYDPÅ: Der skulle gå 22 år med kørekort og 13 år som mor før jeg turde begive mig ud på de tyske motorveje med manden som primær chauffør og tre unger på bagsædet. Og det er til trods for at mine bedste ferieminder stammer fra køreturene sydpå. Ture hvor mine forældre – sikkert ikke uden frygt – sneg sig afsted i indersporet på Kässelbakkerne med mig, mine to mindre søskende, en stak Anders And, et Donkey Kong bip-bip spil og bagagerummet på vores lille Mazda 323 proppet med villatelt, luftmadrasser, hovedpuder og en måneds forbrug af makrel i tomat – fantastiske ferier.

Faktum er at man aldrig kender dagen, før den er omme, så hvorfor bekymre sig på forhånd? Alligevel bruger de fleste af os rigtig mange kræfter på at overveje og spekulere. Drømmer du om en tur sydpå i egen bil – så KAST DIG UD I DET – du får en oplevelse for livet!

Overnatning i München
Nu er der jo naturligvis forskel på hvor i landet vi kommer fra, men vores ture tager afsæt i Værløse lidt nord for København. Hvis man triller hjemmefra ved 5 tiden, kan man nå en færge ved 7 – 7.30 tiden og være i München ved aftensmadstid. Det er et dejligt langt sejt træk, med ca. 11 timers bilkørsel + færgen, som får jer godt derned af, så køredag nr. 2 bliver helt overskuelig. En tur de fleste magter, tør jeg godt love.

Ungerne tager sig en god lur på vej til færgen (i vores tilfælde Rødby-Puttgarden), så er der morgenmad ombord, frisk luft og stræk benene. Bagefter tid til en god film, måske en lur mere, spil på iPad eller Nintendo og så er det pludselig frokosttid. Efter frokost måske en Jumbobog, en god roman, en stak blade, malebog – HUSK at gå ud og strække benene og tisse af, når der skal tankes benzin. Før I ved af det er I næsten igennem Tyskland.

Dengang jeg var barn… Overnattede vi ikke på turen t/r Italien, det var der vist ikke råd til. Min far, som var eneste chauffør tog sig en lur på et liggeunderlag på jorden på en rasteplads ved siden af bilen, og vi andre, tja, vi sov jo det meste af vejen derned alligevel, så vi holdt øje mens han sov. Men min far er mere sej end de fleste… Såååå jeg vil nok anbefale at sætte af i budgettet til en overnatning, for alles skyld.

Pension Jägermo
Der findes jo mange dejlige overnatningsmuligheder, men 5-10 minutters kørsel væk fra motorvejen ved München ligger det skønne, rene, pæne, servicemindede Pension Jägermo, genial overnatning til en rimelig penge og med god morgenmad, ja tak!

Overfor Jägermo ligger en hyggelig autentisk restaurant med en anstændig størrelse og bestemt anbefalelsesværdig Wienerschnitzel på menukortet. Og en VELVOKSEN kold øl fra fad! Sådan en har chaufføren fortjent – og godnat!

Landskabet forandrer sig
Næste morgen er I på farten igen efter en skøn morgenmad og rammer Italien ved frokosttid. Et godt tip – få lige ungerne til at slukke for underholdningen og tænde for kameraet i iPaden, når jorden begynder at rejse sig i de mest vidunderlige bjerglandskaber omkring jer. I kan måske udskrive en lille konkurrence om, hvem der kan tage det mest imponerende billede af et af de majestætiske bjerge lige udenfor vinduerne. Bjergbilledet i serien herover er taget ud af bilruden med en iPhone i fuld fart på motorvejen.

TEKNISK BONUS INFO
– Vi begav os afsted i vores 13 år gamle Opel Zafira, med et ny-tegnet Falck abonnement i ryggen.
– Stor fordel med 7 sæder, så ungerne kunne brede sig.
– Husk de fornødne vej-tilladelser som købes online inden afrejse. Tjek det ud på FDM’s hjemmeside.

LivsstilOplevelser

Dansk Daisy magi – og stort tillykke til Margrethe II af Danmark

15. april 2015 — by Mia Lundholm

Magrethe 3
Magrethe 1
Magrethe 2

H.C. Andersen kunne ikke have skrevet et bedre eventyr end det der udspiller sig lige for øjnene af os.

MAGI: Disney inspireres af vores magiske kongehus-univers. Lad magien blomstre, for i Danmark er det ganske vist at der bor mere end én ægte prinsesse…

Disney & Daisy
I H.C. Andersens eget eventyrland har vi en mægtig majestæt. “Dronning til alle tider – og alletiders Dronning!”, sagde Statsministeren netop i sin fødselsdagstale. Danmarks kommende konge og en værdig Kronprins, Frederik, sluttede sin 75-års tale med ordene: “Du har min dybtfølte støtte, opbakning og respekt!” Og jeg tør godt sig at Kongehuset har min!

Man er altså et skarn, hvis ikke man kan glædes over det tryllestøv de spreder over Dannevang, når Margrethe II og hendes fortryllende familie på bedste Disney vis, forbinder det danske folk i et magisk fællesskab, der er mere magtfuld end titelmelodien til Frozen.

Og ikke fordi vi skal ud en Amerikansk fortolkning, hvor galla og gevanter kunne være sponsoret af interessenter, Dronning Daisey blev animeret af Pixar og Mary og Frederik gik rundt og blev ‘dus’ med Gud og hvermand… Men der ligger en uendelig eventyrbog fuld af historier, som vi endnu kun har bladret et par sider i.

Lad da for himlens skyld magien blomstre i Danmark, og komme til udtryk, akkurat så poetisk som den blå anemone der gennembryder den sorte jord. For det er ganske vist, at Danmark ER vores fælles ansvar og det bugter sig i bakkedal i det yndigste land af dem alle.
Tak til Tv2 for flotte billeder og formidabel tv dækning.

LivsstilOplevelser

Gud bevare Nyhavn

9. april 2015 — by Mia Lundholm

MILJØ: Falder talen på forurering af Københavns smukke turistmagnet, Nyhavn, går bølgerne nogle gange højt blandt lokalbefolkningen og politikerne i forhold til støjforureningen i partyzonen. Snakken har også været drejet over på balancen mellem udeservering og rum til færdsel og ophold. Helt ukendt er det ikke at turistbusserne har fået huk for at stå i tomgang. Og så er der brok over antallet af kanalrundfartsbåde, men nok mest i forbindelse med det stigende antal sammenstød man har oplevet.

Næ, det er ikke kun det rene postkort idyl på havnepromenaden i Nyhavn.

Nyhavn har udviklet sig fra dengang da sømændene gik på værtshus, til at huse moderigtige restauranter, hvor de kønne unge hoveder nok godt kan finde sig et studiejob i sommerhalvåret. Du skal kigge langt efter en plads ved cafébordene på en solskinsdag, men måske kan du få en balle på bolværket, hvis du er heldig. Det er ikke mange flasker eller dåser, der glimter i havvandets bølgetoppe, for flaskesamlerene står klar så snart armen har den rette vinkel og bunden er ved at være nået.

Men på en tidelig forårsdag kan du få en unik oplevelse. En ganske anden og knap så omdiskuteret bivirkning af Nyhavns kærlige kådhed; oprensning af havbunden! Du milde himmel.
Fangst: Ca. 30 cykler, et bildæk, et par plastikstole, en lanterne, en reol, et cafébord og to trillebører.

Gud bevarer Nyhavn!

LivsstilOplevelser

Boganmeldelse: Honeymoon i Paris af Jojo Moyes

6. april 2015 — by Anette Frankk

Bog Honeymoon i Paris - Jojo Moyes

Kom med på fortovscafé i skønne Paris…

KÆRLIGHED: Denne lille bog (ja, den er fysisk ret lille 11 x 15 cm, lige til at putte i tasken) rummer meget mere end du måske umiddelbart ville tro. Hvis du ikke har god tid, skal du nok vente med at læse denne lille appetitvækker.

Du kan ikke undgå at blive fanget ind af en fantastisk forfatter, og må sikkert læse flere af hendes dejlige bøger.

Bogen handler om to kvinder, der oplever kærlighedens luner i Paris med 90 års mellemrum:
Liv har, efter et kort bekendtskab, giftet sig med David, og tager på bryllupsrejse til Paris, med store forventninger om en uforglemmelig romantisk oplevelse.

Sofie har, 90 år tidligere, forelsket og giftet sig med en talentfuld kunstner Éduard, og opdager at livet som kunstner-hustru, slet ikke lever op til hendes romantiske forestilling.

Begge kvinder rammes i deres lykke, af jalousi og tvivl om de har valgt rigtigt, i en tid hvor de skulle være allermest lykkelige.

LivsstilOplevelserBørnBolig

Påskeservietter med lange ører

5. april 2015 — by Mia Lundholm

Servietter paaske 2
Servietter paaske 1

Dæk op til påske med fine og sjove servietter som selv børnene kan være med til at lave.

DEKORATION:
Pynt påskebordet men en sjov og hyggelig kanin serviet.

Du folder ganske enkelt servietten på langs, lægger den sammen på midten, binder en ca. 10 cm lang snor omkring 5 cm fra midten, bøjer spidserne ud til hver side og tegner øjne. Så nem at selv børnene kan være med.

LivsstilOplevelserBørn

Og legen er i gang …

5. april 2015 — by Mia Lundholm

Stabelsten

SAMARBEJDE: I sommeren 2010 blev kyststrækningen ved Klint omdannet til et magisk univers med søjler af stabelsten. Tyske Udo Leis skabte magi på bare fire dage, da han stablede de første sten efter nepalesisk skik uden cement eller lim. Han håbede at andre ville blive inspirerede og gøre ham kunsten efter, og han kan være mere end stolt af sit initiativ.

Fem sæsoner senere er legen igang igen. De første kreative sjæle har allerede påbegyndt det fælles mesterværk, der inden sommeren er omme vil forme et unikt sceneri, som vil tiltrække fotografer, turister, børnefamilier og nysgerrige rejsende fra mange verdenshjørner.

Landskabet bliver gang på gang bliver lagt ned af Moder Natur og bygget op igen af os sjælesøgende, legesyge og stædige homosapiens.

Sammen skaber vi magien: Kom og vær med! Du finder stenstranden af stien lige nord for Klint Havn.