main

LivsstilBørn

“I er livets salt”

2. maj 2015 — by Mia Lundholm

Julie Livets salt
Livets salt kar

Konfirmationen er en ganske særlig dag, hvor de unge får andet end pengegaver…

“I er livets salt”, prædikede præsten i kirken til konfirmanderne, og forærede dem et smukt, lille, forgyldt saltkar, for at manifestere de højtragende ord i en symbolsk genstand.

Markedsføringsværdien er i øvrigt slet ikke dum, når præsten formår at komme hjem i stuerne med en gave, der så længe saltkaret formår at finde anvendelse, vil minde os der var til stede om, at der var noget særligt ved den der dag.

Den dag, i begyndelsen af et smukt ungt menneskes blomstrende teenage år, der var meningsfyldt nok til at vi alle samledes i en højtidelig handling.

En dag hvor mange religionsskeptikere alligevel i en eller anden form for respekt fandt vej til kirken.
Oplevelsen hvor alle sad stille og lyttede i længere tid end vi normalt ser hinanden i øjnene hen over aftensmaden.

Hvor er GUD?
Mange konfirmander har svært ved at forstå, hvad de skal bruge Gud og Jesus til i en hverdag, hvor selfies og facebook er det man sværger til. De springer alligevel med på Kristus-ekspressen og lader sig måske overbevise i et eller andet omfang, men det gælder nok for de fleste, at de først i tungtvejende modgang erfarer nødvendigheden i at kunne læne sig op af en kraft der er større end alt – og mindre kritisk end facebook.

De fleste husker naturligvis ikke præstens eksakte ord, men handlingen og hele dagens fokus på de smukke unge, har alligevel betydning senere i livet, når medgang giver os trang til at bekræfte både for Gud og hvermand eller modgang rammer – og det ikke længere er trøst nok at få likes på facebook.