main

LivsstilOplevelserMad

Træd ud af komfortzonen

9. november 2015 — by Mia Lundholm

Wine Market 1 net
Wine Market 2 net
Wine Market 5 net
Wine Market 4 net
Wine Market 6 net
Wine Market 3 net

UDSTILLING: I weekenden var jeg på Wine Market 3.0 i Aarhus. Ikke med som besøgende men som UDSTILLER. De der kender mig, ved at jeg aldrig har været specielt glad for alkohol. Ikke sådan i protest, fanatisk modstander eller i den dur – det har bare aldrig rigtig smagt mig, og effekten bryder jeg mig ikke om. Jeg har heller aldrig været den der stod forrest, med en ’se mig’ attitude, tværtimod. Så hvordan pokker havner sådan en som mig som repræsentant for græsk vin bag standbord nummer #12 i Ridehuset i Aarhus?

Lang historie kort, jeg fik lov til at hjælpe en veninde som er vinimportør, mens jeg udforskede nye terretorirer.  Som journalist og fotograf har jeg kastet mig ud på nye græsmarker, eller i dette tilfælde vinmarker, og er gået i gang med at researche til en bog, der skal handle om vin.

Nu har jeg været i gang med research i et halvt års tid, så jeg var ikke helt blank. Selv om følelsen i maven lige før dørene blev åbnet nemt kan sidestilles med en eksamens situation, hvor man føler sig 100% uforberedt. Mine to besøg til Santorini i sommerferien med rundtur til vingårde, museum og fabrikanter, viste sig dog at være en rigtig god investering. Størstedelen af de godt 800 besøgende i Ridehuset, kiggede forbi vores flotte Oinofilia stand, for at smage på græsk vin. Det var HEKTISK!

Jeg gjorde meget ud af at skabe en god kontakt med alle personerne bag de fremstrakte glas. Og fik formidlet budskabet om de gyldne græske dråber ret fornuftigt, synes jeg selv. For langt størstedelen af vores gæster var besøget en positiv øjenåbner, da grækerne jo rent faktisk laver rigtig god vin. (Vidste du det?) Aarhus har fået en god håndfuld nye ambassadører for græsk vin efter weekendens oplevelse, og det er jeg stolt af, at have taget del i.